Into the Woods

Som de første amatører på Fyn nogensinde, kaster MusicalTalentSkolen Nyborg sig over den nyligt afdøde musicalmester Stephen Sondheim. Det bliver med hans nok sjoveste og skøreste forestilling: Into the Woods. Musicalen er en munter rodebutik af eventyr, hvor en bager og hans kone skal have hævet forbandelsen, så de kan få et barn og besejre heksen. Det kræver dog lige, at de også render på Askepot, Rapuntzel, Den Lille Rødhætte, Ulven, Jack og Bønnestagen og en masse andre eventyrfigurer. Det er en musical med højt tempo, smukke optrin, flot musik og mange grin.

MusicalTalentSkolen Nyborg er på kort tid blevet en af Danmarks bedste rugekasser for musicaltalenter. Lige nu er 4 ud af 24 pladser på Det Danske Musicalakademi besat af tidligere elever, og som publikum kan man møde vores dimittender på alle landets scener, inkl. Det Kongelige Teater, ligesom vores tidligere elever nu også kan opleves på filmens store lærred. Med Into the Woods kan du altså opleve fremtidens skuespilstjerner i dag.

Priser:
Almindelig billet: 195,- inkl. gebyr
Unge under 25: 135,- inkl. gebyr